Puh, jeg synes, det er svært at knække, hvornår noget would-like-to-haves og hvornår noget er must-haves for tiden. Muligvis fordi jeg ikke sover nok, og helt sikkert fordi jeg jo til enhver tid kan finde masser af pæne ting, jeg godt gad have (se bare her på bloggen). Min shopperegler er ellers ret enkle - jeg må gerne shoppe, når en ting bidrager noget nyt til min garderobe, eller når den fylder et hul, men jeg tror, jeg er nødt til at tilføje endnu et bud - om at shoppe i nuet. Jeg skal have vildt lyst til at trække mit køb på - ikke om 1/2 år, ikke i morgen, men NU
Jeg er nemlig typen, der har en tendens til at hamstre. Som i: Jeg ved, hvad jeg kan lide, og så kan jeg jo lige så godt slå til, når jeg ser noget, der passer ind, selvom jeg ikke måske har lyst til at have det på nu. Til dels fordi det er der, til dels fordi jeg alligevel ikke kan finde det musthave, jeg er på udkig efter. Men jeg begynder at tænke, at det i virkeligheden er en fejl. Når jeg tænker tilbage på mange af de køb, jeg har gjort i den ånd, så er de aldrig blevet to die for must haves.
Kan man shoppe på forhånd? Eller er du god til at leve i nuet, også rent shoppemæssigt?
Endnu et bud på den en wedge - denne gang fra Friis & Co, og så er den ovenikøbet billig (749 kr). Jeg kigger og kigger og tænker stadig væk ikke, at jeg har set det ypperste (bortset fra den sko, der er totalt uden for min rækkevidde - du ved sikkert, hvad jeg taler om...). For jeg tror, jeg har bestemt mig for, hvad mit succeskriterie nr. 1 er mht den famøse plateau-ankelstøvle: Den skal være VIRKELIG klumpfodsagtig - tårnhøj og helst med gummihæl (i sort). Og helst med en detalje øverst på støvlen af en art. Lidt a la (ja, nu siger jeg det alligevel) Burberryskoen eller Camilla Skovgaard-skoen herunder. Mon jeg er så heldig, at den dukker op, når nu forårs-skoene begynder at tikke ind i diverse butikker? (Ja, shoppe-mentalt er jeg allerede langt henne i februar/marts!)
Puh, jeg synes, jeg har det lidt skidt i dag - hovedpine, ondt i halsen, ondt i maven. Uheldigvis er der ikke noget, der hedder at være syg (som i: at lægge sig i sengen og snue), når man har små børn, så jeg håber virkelig, det kan bare er en fase og ikke Grisen, der kommer... Pt. ligger jeg dog på sofaen og slapper af og blogger og ser flere ugers forsømte afsnit af Gossip Girl med Lillemanden på maven - han vågner og er sur, hver gang jeg lægger ham fra mig, og på denne måde får vi begge et tiltrængt break.
