Da jeg først begyndte at blive interesseret i mode, brugte jeg timer på at læse modeblade. Tit og ofte kunne jeg stirre i lang tid på editorials af smukke modeller i smukt, dyrt tøj på stemningsfulde steder fotograferet på stemningsfulde måder. Jeg husker især et serie af en mægtig chic kvinde, der så utrolig fransk og avanceret ud, når man fulgte hendes liv på cafeer og i storbyen. Og kors, hvor jeg drømte om selv at se sådan ud. Allerhelst i en lignende setting - som taget ud af en modeserie....
Alas, sådan er virkeligheden ikke. Og det ved jeg godt - alligevel bruger jeg utrolig lang tid på at se på billeder fra lookbooks, catwalks og modeserier og på packshots af ting og sager. Eller på fotos på diverse blogs. Og når jeg får øje på et nyt musthave eller drømmer om, hvor fantastisk det ville / vil være at eje en ting, handler det tit lidt om at få lidt af den coolhed, jeg ser der. Bevares, jeg ved godt, at især lookbooks, modeserier, catwalks og packs er meget stylede og gennemtænkt i enhver detalje. Men med blogs - uanset om det er cool streetstyle-blogs eller private blogs med outfitbilleder - glemmer jeg det ofte lidt og tager det for gode varer, at sådan ser tingene ud. For blogs er jo bare helt almindelige pigers billeder. Eller.... er de nu også det?
Nogle gange tvivler jeg. Selvfølgelig udvælger bloggerne de billeder, hvor de ser bedst ud (hvem ville ikke gøre det?), men de fleste af de rigtig gode har også både en dygtig fotograf, super udstyr og efterbehandler billederne lidt. Ikke meget - bare nok til at det ser cool ud. Det er det, der gør dem gode - men også det, der gør, at de ikke er helt sandfærdige...

Der er desværre et problem med linket.
SvarSlet/Liselotte
NU virker det :-)
SvarSletHun skriver nogle rigtig vedkommende indlæg.
SvarSletDu kan have ret i dine antagelser om bloggere og deres billeder. Men af en eller anden grund siger tøj på bloggere mig slet ikke noget - jeg bliver ikke inspireret. Jeg vil hellere se tøjet på en bøjle.
Min inspiration kommer først i webshops, hvor fokus er på produktet. Det var måske også derfor, jeg skulle hjem og forstå konceptet bag skindjakken inden at jeg købte den. Lige som jeg faktisk ikke handler i COS andet end på webshoppen, for der kan jeg "overskue" produktet, midt i butikken kniber det gevaldigt med de fyldte stativer og de mange mennesker.
Det er vist et "heldigt brist" i min hjerne;-) Ellers ville blogs og blade være en stor fristelse,
/Liselotte